Invitation / Invite

"Danish Open 2022" i Pinsen d. 4. og 5. juni 2022.

Nr. Snede Bueskyttelaug & Midtjyske Buejægere inviterer sammen med Bueskydning Danmark til stævne i Nørre Snede.

Stævnet afvikles som en 3D-skydning efter World Archerys gældende internationale regler, dog med undtagelse af tilføjelsen af Buejæger og Traditionel Buejæger klasserne. Vi afvikler stævnet med alle de kendte klasser med op til 6 skytter i hver patrulje:

  • Recurve
  • Langbue
  • Recurveinstinktiv/traditionel jagtbue
  • Compound
  • Barbue
  • Buejæger
  • Traditionel buejæger

Patruljer vil så vidt det er muligt bestå af compoundskytter inklusiv buejægere eller af langbue-, barbue-, instinktivbue- og recurveskytter.

Alle klasser findes for herrer og damer i micro, mini, aspirant, kadet, junior, senior og masters. Buejægere og Traditionel Buejægere er ikke opdelt i klasser. Vi forbeholder os ret at lægge klasser med få deltagere sammen.

Lørdag: 40 mål som en 2-pils skydning 
Søndag: 40 mål som en 1-pils skydning

Resultatet for lørdag og søndag lægges sammen og den højeste score samlet vinder. Der afholdes ingen semi- eller finaleskydning. 

Deltagergebyret omfatter begge dage:
Buejægere fra alle årgange 425,- DKr
Voksen årgang 2001 og ældre 425,- DKr
Ung/Barn årgang 2002 og yngre 300,- DKr

Vigtige tidspunkter lørdag:                               Vigtige tidspunkter søndag:   
Teknisk kontrol kl. 8.00 - 8.15                              Opstilling kl. 8.30 
Opstilling kl. 8.30                                                Skydningen begynder kl. 9.00 
Velkomst kl. 8.45                                                Forventet slut tidspunkt kl. 15.00 
Skydningen begynder kl. 9.15                             Forventet præmieoverraskelse kl. 16.30 

Deltager antallet er begrænset til 258 skytter fordelt på 43 patruljer. Der lukkes for tilmelding, når 258 skytter har indbetalt deltagergebyret. Du er først registreret som deltager, når gebyret er betalt. Vi anbefaler at du tilmelder dig og betaler hurtigst muligt, for at være sikker på, at kunne deltage. Hvis du har indbetalt rettidigt og ikke møder frem for deltagelse, bliver deltagergebyret ikke betalt tilbage.

Vi gør opmærksom på, at deltagelse sker på eget ansvar, og at vi til enhver tid efterlever myndighedernes Corona krav og regler vedr. afvikling af stævner, hvorfor ændringer/aflysning kan forekomme. Ved aflysning af stævnet refunderes det fulde deltagergebyr minus evt. kort/nets gebyr forbundet med tilmeldingen.

Velkommen til Danish Open 2022